Analytisk HR-konsulent med lyst til at omsætte data til organisatorisk kompetenceudvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af at arbejde struktureret med planlægning og evaluering af læringsforløb? Er du god til at håndtere data? Og har du lyst til at bidrage med metoder og værktøjer, som styrker medarbejdernes kompetenceudvikling og skaber værdi for organisationen? Har du lyst til at udvikle dig inden for HR og læring generelt? Så er du måske vores nye kollega!

Om stillingen og din rolle
Vi vil gerne være endnu bedre til at skabe effekt af vores kompetenceudvikling og dokumentere vores gode resultater med data. Hvis du er lige så ambitiøs som vi er – er der to vigtige opgaver, som du skal være med til at løse, når du starter i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Den ene opgave er, at du skal være med til at udarbejde og implementere en ny kompetencestrategi. Arbejdet består af at kortlægge vores eksisterende strategier, værdier og mål. Når det er gjort, skal vi afdække forvaltningens behov og fastlægge konkrete indsatser. Så skal den selvfølgelig implementeres.

Den anden opgave som du kommer til at arbejde med, er at implementere en businesscase, der handler om at skabe større effekt af læring. Det skal ske med målrettede læringsforløb, der kombinerer forskellige læringsformer som interne fremmødekurser, e-læring og læring i jobbet.

Du skal særligt bidrage med at arbejde med data, evaluering, opfølgning og effekt af læringsforløb. Sammen med en kollega skal du planlægge, prioritere og ressourcestyre læringsforløb ud fra den nye kompetencestrategi og viden om læringsforløb.

Om et par år, når businesscasen er implementeret, kommer du fortsat til at være halv tid på kompetenceudvikling og den anden del af din tid kommer du til at bruge på andre HR-opgaver.

Du kommer til at arbejde med en meget bred og mangfoldig målgruppe af ledere og forskellige faggrupper fra museer, til svømmehaller, borgerservice og biblioteker.

Vi lægger vægt på, at du

  • er analytisk i din tilgang med solid forståelse for bearbejdning af data, som kan omsættes til handlingsforslag
  • har erfaring med at kategorisere, systematisere og evaluere på opsamlet feedback kvalitativt og kvantitativt, og bringer det i spil til bl.a. at understøtte anvendelsen og optimeringen af vores midler i vores kompetencepulje
  • er stærk i både skriftlig formidling og visuel fremstilling
  • har kendskab til og forståelse for dokumentation og er med til at sikre overholdelse af relevante retningslinjer og compliance
  • selvstændigt tager ansvar for dine opgaver og tager initiativ til egen udvikling.
Du må gerne have en interesse for og ønske om at arbejde med:

  • Læring og effektmål og kan se et større perspektiv i forhold til strategiske mål og delmål for kompetenceudvikling og udvikling af læringsforløb
  • HR generelt og en forståelse for, hvordan der arbejdes strategisk og operationelt med kompetenceudvikling.
Kompetencer
Du har en relevant videregående uddannelse med baggrund i fx det samfundsvidenskabelige eller HR. Vi forventer, at du har minimum 2-3 års erfaring fra en lignende stilling i en politisk styret organisation og gerne med faglighed indenfor analyse, arbejde med data, dokumentation og handleplaner. Det er et plus, hvis du også er god til planlægning og struktur.

Om os
Du bliver en del af et team af dedikerede medarbejdere, der arbejder med udvikling og drift inden for alle HR’s discipliner som arbejdsmiljø, personalejura, trivsel, sygefravær, rekruttering og kompetenceudvikling. Vi arbejder med hele processen fra udarbejdelse af strategioplæg til implementeringen af en strategi, og vi arbejder med data på alle områder.

Vi er et ambitiøst team med mange fagligheder og erfaringer i bagagen. Sammen arbejder og hjælper vi hinanden med at skabe værdi af HR og komme i mål med alle opgaver. Samtidig er vi optagede af at sikre en god balance mellem opgaver og udviklingsmuligheder samt at få tilrettelagt vores arbejds- og privatliv fleksibelt. Vi har det godt socialt sammen, og vi taler om alt fra vores seneste museumsbesøg til sport og nye serier, der skal ses.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, hvor du ansættes som fuldmægtig. Fysisk kommer du til at arbejde midt i København.

Vi indhenter reference i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Tine Schack-Nielsen på 5171 4567 eller chefkonsulent Hanna Donau på 2929 6771.

Søg via linket senest søndag den 13. august 2023
Vi forventer at afholde første samtale fredag den 18. august og anden samtale tirsdag den 22. august. Du vil blive præsenteret for en case i forbindelse med anden samtale.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193415&DepartmentId=20335&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877996

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet