Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet søger en leder til sekretærteamet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du er en opmærksom og omsorgsfuld leder, som gennem tillidsfuld og anerkendende dialog, arbejder visionært sammen med dit team.

Sekretærteamet består at lægesekretærer og kontorassistenter, som hver dag udfører vigtige kommunikative- og registreringsmæssige arbejdsopgaver i relation til vores patienter og deres forløb i afdelingen.

Du skal gå forrest og sikre følgeskab af et velfungerende og selvstændigt sekretærteam.
I tæt samarbejde med sekretærteamet er du med til at facilitere et godt arbejdsmiljø, gode tværfaglige relationer og sammenhængende patientforløb.

Som leder vil du i et naturligt omfang indgå i den daglige drift og opgaveløsning.
En del af jobbet består også i at levere data til afdelingsledelsen. Således kræver det, at du har interesse og forståelse for at arbejde med data, overholdelse af udredningsret og behandlingsgaranti, DRG-kodning og registrering.
Arbejdet med registrering og kodning, og forbedring heraf, er et vigtigt ledelsesredskab, som skal du skal finde naturligt at arbejde med, og kunne oversætte og implementere i dit sekretærteam.

Som leder for sekretærteamet, refererer du til afdelingsledelsen (cheftandlæge og chefsygeplejerske) og indgår i afdelingens øvrige ledergruppe, som består af den ledende overtandlæge, oversygeplejersken og den assisterende oversygeplejerske.

Vi søger en leder for sekretærteamet med følgende kvalifikationer:

  • Erfaring med personaleledelse.

  • Formel lederuddannelse på diplom- eller Masterniveau foretrækkes.

  • Anvender åben dialog samt en omsorgsfuld, synlig og anerkendende ledelsesstil.

  • Lyttende, reflekterende og medinddragende

  • Trives med forandringer og formår at inddrage sine medarbejdere i disse.

  • Prioriterer trivsel og udvikling i sekretærgruppen.

  • Arbejder aktivt og loyalt med organisationens mål, værdier og beslutninger.

  • Er udviklingsorienteret, nytænkende, dynamisk og engageret.

  • Vil bidrage med viden og erfaring i ledelsesteamet til gavn for det tværfaglige samarbejde.

Om afdelingen

Afdeling for Kæbekirurgi behandler sygdomme, alvorlige infektionstilstande, misdannelser, kræft og læsioner i tænder, mundhule og kæber. Regionstandplejen for Region Hovedstaden, tilskudsordningen og Odontologisk Videncenter er desuden forankret i afdelingen. Afdeling for Kæbekirurgi på Rigshospitalet varetager behandling, pleje, uddannelse samt forskning på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Arbejdsområdet er svarende til Sundhedsstyrelsens specialebeskrivelse med hovedvægt på de højt specialiserede funktioner. Der foretages årligt ca. 1300-1400 operationer i generel anæstesi, og der er ca. 27.000 ambulante besøg. Afdelingens aktiviteter er organiseret i faglige sektioner, der alle involverer afdelingens forskellige faggrupper: sekretærer, kontorassistenter, klinikassistenter, sygeplejersker, tandplejere, specialtandlæger, tandlæger og kirurger.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1/11-2023

Der afholdes 2 samtalerunder. Der kan indgå test og case i 2. runde.

1. samtalerunde forventes afholdt i uge 33.

Referencer indhentes efter 2. samtalerunde.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chefsygeplejerske Camilla Kjærulff, tlf. 35 45 41 27

Eller på mail camilla.kjaerulff@regionh.dk

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251121&DepartmentId=17177&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892294

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet