BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med børn med særlige udfordringer? Ser du muligheder fremfor begrænsninger, hviler du i dig selv og kan arbejde både selvstændigt og i teams, og brænder du for at give børn og unge meningsfulde oplevelser, nærvær og omsorg både inden- og udenfor institutionelle rammer? Så er du måske den kollega, vi søger.
Vores børn og unge bor hjemme men er i døgnaflastning på Kvisten en gang om ugen og en weekend om måneden.
Kvisten varetager aflastning for børn og unge med gennemgribende psykiske udviklingsforstyrrelser, hvoraf størstedelen er diagnosticeret indenfor autismespektret, med udtalte vanskeligheder med koncentration og fastholdelse af aktiviteter. Mange af Kvistens børn og unge har en ekstrovert adfærd og kan have et både fysisk og psykisk uhensigtsmæssigt samspil med både børn og voksne.
Du kommer til at arbejde med en flok glade og sjove børn og unge, som giver dig oplevelsen af, at du gør en forskel, og at din indsats har betydning for både børn/unge og deres pårørende.
Skovhusene har egen legeplads, gymnastiksal og institutionsbus til rådighed.
Vi søger
- faste pædagogmedhjælpere til Kvisten til ansættelse 10-15 timer om ugen i faste aften- og weekendvagter.
- tilkaldevikarer til aften- og weekendvagter samt vågne nattevagter i tidsrummet 22.30-8.00.
- har en forståelse af, at alle vores børn og unge gør det bedste, de kan ud fra de forudsætninger, de har, og at det er os, der skal ændre på rammen eller den pædagogiske tilgang, hvis barnet/den unge ikke kan leve op til de krav, vi stiller
- kan håndtere, at vores børn og unge kan have en uhensigtsmæssig adfærd
- er i god kontakt med dig selv og kan balancere imellem at være rolig, empatisk, tydelig og troværdig i dit samspil med vores børn og unge med en bevidsthed om, at det er dig, der har ansvaret
- kan navigere i, at ikke en dag ligner den foregående, og samtidig kan opretholde det enkelte barns behov for struktur, forudsigelighed, nærvær og omsorg
- har lyst til at tage del i et arbejdsfællesskab, hvor opgaver løses med overskud, humor og fleksibilitet
Skovhusene er en del af Borgercenter Handicap og er Københavns Kommunes aflastningsinstitution for familier med børn og unge med varigt og betydeligt nedsat funktionsevne. Et barn med et handicap har tit et stort behov for støtte og hjælp i hverdagen. Som aflastningsinstitution er det vores målsætning at give familier med børn med handicap et frirum i hverdagen – et frirum, hvor forældrene kan fokusere på søskende, kan tage sig af praktiske opgaver og kan have et voksenliv. I Skovhusene er der 3 afdelinger med tilbud til forskellige målgrupper: Kvisten, Skovsneglen, Skovtours.
De fleste børn og unge på Kvisten og Skovsneglen er i aflastning 90 døgn om året. I praksis betyder dette, at hvert barn er i aflastning en fast dag om ugen og en weekend hver 4 uge. På begge afdelinger arbejder personalet i to teams.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om 2 faste stillinger på 10-15 timer om ugen. Arbejdet ligger i et fast skema med vagter, som ligger på hverdagsaftner mellem kl. 14.30-23.00 samt i weekenden mellem kl. 6.00-23.00.
Tiltrædelse den 1. september og den 1. november. Ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og efter principper om lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet udvidet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sophie Torkelund Meedom på 2158 1194.
Søg via linket senest søndag den 13. august 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193633&DepartmentId=19895&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882640