Daglig leder søges til moderne daginstitution i Smørhullet Skovshoved

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for pædagogisk ledelse, og vil du være med til at skabe trygge og inspirerende læringsmiljøer for børn? Er du en teamspiller med humor, nærvær og handlekraft? Så er du måske vores nye daglige leder!

Børnehuset Skovshoved består af tre børnehuse for børn i alderen 0-6 år. Som daglig leder vil du have ansvaret for Lanternen, derer en moderne indrettet daginstitution beliggende i smørhullet Skovshoved med ca. 11 medarbejdere og 43 børn. Du vil referere til institutionslederen for Børnehuset Skovshoved og blive en del af et samarbejdende ledelsesteam på tre personer.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en spændende og alsidig lederstilling i et stærkt, teambaseret miljø. Du vil opleve et tæt samarbejde og stor dedikation, engagerede medarbejdere og en aktiv forældregruppe. Og så vil du opleve en arbejdskultur hvor humor, inddragelse og løsningsorienterede tilgange værdsættes. Vi er stolte af at kunne tilbyde dig en solid ramme for at du kan præge og udvikle både pædagogisk praksis og miljøet i Lanternen, og vi håber, at du vil gribe den mulighed sammen med os.

I ledelsesteamet arbejder vi tæt sammen – også på tværs af vores matrikler - og har en anerkendende tilgang til både børn og personale. Vi ser os selv som et samlet børnehus og lægger sammen vægt på at skabe gode børne- og arbejdsmiljøer, hvor trivsel, læring, udvikling og dannelse er i fokus. Du vil derfor indgå i et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi reflekterer, analyserer og kvalificerer ledelsesopgaver i fællesskab.

Lanternen ligger placeret i smørhullet Skovshoved By. Vi har en stor og spændende legeplads, og der er kun få minutters gang til havnen og mange grønne åndehuller. Selv på børneben. Vi er heldige med rammerne, og vi sætter en ære i indholdet.

I Gentofte Kommune er alle institutionsledere og daglige ledere en del af ledernetværk og vi har et kontinuerligt fokus på vores egen faglighed, vores børnesyn og den pædagogiske kvalitet. Både på tværs af institutioner og i et samarbejde med forvaltningen. Det er også vigtigt at fremhæve, at vi arbejder meget målrettet og nærværende for den gode onboarding af nye ledere og medarbejdere, så alle lander godt og sikkert i kommunen og en ny praksis.

Hvad ønsker vi os?

Vi ønsker os, at du er en faglig kompetent leder der vægter et godt arbejdsmiljø og kan sætte en tydelig retning. Det betyder for os, at du er en naturlig medskaber af et trygt og inspirerende miljø for både børn og medarbejdere. Vi forestiller os, at du har erfaring med pædagogisk ledelse, og at du har en diplom i rygsækken eller har mod på at tage den hos os.

Vi søger en visionær person der brænder for pædagogisk udviklingsarbejde, og som ikke er bange for at skubbe til ”plejer”, når der er behov for det. Du vil spille en central rolle i at videreudvikle Lanternen og skabe et endnu mere attraktivt børnehus, der kan få flere familier i Skovshoved til at få øjnene op for Lanternen. En vigtig del af opgaven bliver at tænke ud af boksen, tage initiativ og se muligheder.

Og så håber vi, at du har stærke samarbejdsevner med masser af humor, handlekraft og gennemslagskraft og helt naturligt arbejder inddragende og lyttende.

Ansøg nu og bliv en del vores stærke team

I Gentofte Kommune har vi et meget stort fokus på den gode rekruttering. Derfor afholder vi et online møde mandag d. 10. juni kl. 15.30-16.00. Du kan helt frivilligt logge ind i mødet, både med eller uden billede, møde Børnehuset Skovshoveds institutionsleder og høre mere om Børnehuset Skovshoved, afdeling Lanternen. Det har ikke betydning for vores rekruttering, om du deltager i det online møde eller ej. Mødet er helt frivilligt og blot en mulighed for at stille alle de spørgsmål, du måtte have. Klik her for at deltage.

Du kan også kontakte institutionsleder Bettina Hede Jensen på 21 83 03 45 hvis du har spørgsmål eller ønsker at komme på et uforpligtende besøg i Lanternen. Og endelig kan du også kontakte dagtilbudschef, Jonas Feldbæk på tlf. 91 17 78 27 for yderligere oplysninger.

Vi håber, at vi har fanget din nysgerrighed!

Ansøgningsfristen er d. 13. juni kl. 23.59.

Første samtalerunde forventes afholdt 17. juni.

Der vil i forbindelse med anden samtalerunde være en case.

På grund af ferieafholdelse forventes anden samtalerunde afholdt 2. juli.

Tiltrædelse er 1. august eller snarest derefter.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet skal indhentes børne- og straffeattest.

Vi arbejder digitalt i Gentofte Kommune. Derfor modtages ansøgninger udelukkende via den digitale ansøgningsformular.

Ansættelse sker efter overenskomst og aftale om Ny Løn, samt efter lokal forhåndsaftale.

Øverst på formularen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059204

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet