Dygtig madhåndværker med kulinariske ambitioner til Det Økologiske Folkekøkken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en dygtig og dreven køkkenmedarbejder med kulinariske ambitioner til at hjælpe med at lave den mest velsmagende, inspirerende og indbydende mad til både små og store maver.

 

Køkkenet


I Det Økologiske Folkekøkken bliver du en del af et team på 4 engagerede og passionerede madhåndværkere, heraf en køkkenleder. Vores primære opgave er at lave sund, velsmagende mad til ca. 300 børnehavebørn. Derudover laver vi daglig frokostordning til husets brugere, grønt folkekøkken, catering, workshops og en masse andet i en alsidig og dynamisk daglig produktion. Vores profil er overvejende grøn, vi har det økologiske spisemærke i guld, og vi sætter en ære i at lave alt det vi kan fra bunden. Den kulinariske kvalitet er altafgørende for os, og vi har en ambition om konstant at udvikle køkkenets kompetencer og vores egen faglighed, så du skal have lyst til at udvikle dig sammen med os.

Hvem er vi?


Det Økologiske Folkekøkken er en del af Energicenter Voldparken (tidligere Voldparkens Skole), et kultur- og fritidshus som også danner som ramme for 15 udflytterbørnehaver fra København. Huset ligger i naturskønne omgivelser ved Vestvolden, og fungerer som mødested for Brønshøj, Husum og Tingbjergs borgere og tilbyder bl.a fysiske rammer for en lang række aktiviteter og foreninger. Udover et produktionskøkken rummer matriklen også en café i opstart, samt undervisningskøkken til kursusaktiviteter.


Hvem er du?


Vi søger en faglært køkkenmedarbejder eller erfaren madhåndværker som brænder for at lave ordentlig og velsmagende økologisk mad fra bunden, og som ikke er bange for at gribe en skrællekniv og tage fat.  Vores nye kollega er mødestabil, energisk og har lyst til at være med til at udvikle køkkenet. Erfaring med storproduktion er en fordel men ikke et krav. Man skal også kunne lide at arbejde i børns nærvær og have forståelse for børnemadens pædagogiske dimensioner.

 

Hvad kan vi tilbyde?

  • Arbejde primært i dagtimerne, god balance mellem familieliv og arbejdsliv.
  • Et køkkenteam hvor gode ideer og aktiv medvirken værdsættes.
  • Et dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø med udfordringer og ansvar.
  • En arbejdsplads fyldt med positive og idérige mennesker, der brænder for udviklingen af EnergiCenter Voldparken til gavn for stedets brugerne og for lokalområdet.

 

Arbejdstid mm.


Stillingerne er til besættelse 1/10/2023 og er på 37 timer ugentligt inkl. frokost. Arbejdstiden vil fortrinsvist ligge i dagtimerne men der kan forekomme aften og weekend arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af kvalifikationer.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til køkkenleder Martin Pihl på telefon 31215015 eller på mail: mp@energicentervoldparken.dk  eller forretningsfører Carsten Jacobsen på telefon 31215010 eller på mail: cj@energicentervoldparken.dk

Du kan også læse mere om køkkenet på EnergiCenter Voldparken på energicenter.dk.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fonden DSI ECV, Kobbelvænget, 2700 Brønshøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: mp@energicentervoldparken.dk

Telefonisk: 31215015

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888412

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet