BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for børn og unge med særlige udfordringer? Brænder du for at skabe og udvikle en ramme og et miljø, hvor børn og unge trygt kan få mulighed for at leve op til deres fulde potentiale? Er du en fagligt stærk pædagog (eller har anden relevant pædagogisk baggrund) med erfaring fra eller kompetencer indenfor det specialpædagogiske område samt viden om ADHD og ASF? Har du stærke sociale kompetencer og lyst til at indgå i et forpligtende, professionelt og udviklingsorienteret fagligt fællesskab?
Skolen på Strandvejen oplever en fortsat elevtilgang og søger derfor en medarbejder, der har interesse for en målgruppe, der kan beskrives således: Normaltbegavede børn og unge med socio-emotionelle udfordringer, psykisk sårbarhed samt psykiatriske diagnoser (særligt ASF og AD(H)D). Vores elever er karakteriserede ved at være udadvendte, have glæde i at spejle sig i sociale fællesskaber og ved at være socialt opsøgende.
Skolen på Strandvejen er en gruppeordning under Skovshoved skole. Vi er placeret på vores egen matrikel i en villa på Strandvejen og har et samarbejde med Skovshoved Skole, som ligger 5 minutters gang fra vores matrikel. Vi har gode faciliteter samtidig med, at vi ligger et stenkast fra strand og skov. Skolen er pt. normeret til tre grupper á ca. 7 elever med 2-3 voksne per gruppe.
Fakta om stillingen:
- 37 timers fastansættelse
- En ordentlig løn
- Ambitiøse, engagerede og fagligt dygtige kollegaer
- Et rart og trygt kollegafællesskab
- Tillid og frihed til opgaveløsningen med fokus på din udvikling og dine ideer i fællesskab med dine kollegaer.
Hos os vil du blive en del af et arbejdsmiljø, som er kendetegnet ved en engageret og ambitiøs medarbejdergruppe, en bred faglighed og et godt samarbejde og kollegaskab.
Vi har fokus på den enkelte elevs udfordringer og potentiale. Vi er nysgerrige og tør tænke kreativt for at skabe den bedst mulige undervisningsramme for den enkelte elev.
Hos os er vi sammen om at løfte opgaven om det enkelte barn i et tæt, struktureret og ligeværdigt samarbejde. Du vil ikke stå alene i undervisningen eller med en opgave. Vi har herudover et tæt samarbejde med netværket omkring eleven, vores PPR-psykolog og forældrene, som vi betragter som vores vigtigste samarbejdspartnere.
Er du blevet nysgerrig og vil høre nærmere om vores skole og/eller ønsker du at besøge os, så kontakt afdelingsleder Line Staffeldt
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffe- og børneattest.
Ansøgningsfrist og samtale
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6051852