BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med vigtige dagsordner indenfor økonomi, byudvikling og analyse? Så kan vi tilbyde dig en lærerig studenterstilling i et stærkt fagligt analysemiljø på Københavns Rådhus.
Med mere end 650.000 indbyggere udgør Københavns Kommune mere end 10 pct. af landets befolkning. Hovedstadsområdet udgør en helt central del af Danmarks økonomi, og med 40 pct. af det samlede bruttonationalprodukt er Hovedstaden afgørende for væksten i hele Danmark. Det stiller stadigt større krav til, at byens politikere kan træffe beslutninger på et fagligt oplyst grundlag. Vi søger en dygtig student, der kan bidrage til dette arbejde.
Om stillingen
Du bliver i ansat i Økonomiforvaltningens direktionssekretariat i Københavns Kommune. Du vil få erfaring med analyser og notater til direktionen og overborgmesteren. I dit daglige arbejde vil du bistå os med at udarbejde økonomiske eller registerbaserede analyser, der besvarer spørgsmål som f.eks.:
- Hvordan sammenspillet mellem befolkning, byudvikling og økonomi påvirker København og byens økonomiske udvikling? Eksempelvis hvilken rolle Lynetteholmen spiller.
- Hvilke tiltag sikrer, at København forbliver attraktiv at bo i? Eksempelvis hvordan byudviklingen kan sikre en blandet by med plads til alle.
- Hvordan påvirker udviklingen i den nationale og internationale økonomi København? Eksempelvis hvad stigende renter betyder for boligpriserne og byggeriet i København.
Som student i Økonomiforvaltningen kommer du bl.a. til at arbejde med unikke mikrodata fra Danmarks Statistiks registre, hvorfor en del af arbejdet består i at programmere i bl.a. SAS, Python, R eller Excel. Du vil også skulle formidle analyseresultaterne i præsentationer eller notater.
Derudover vil du også skulle udarbejde analyser og notater om den makroøkonomiske udvikling med afsæt i makroøkonomiske data og prognoser. Opgaverne vil i høj grad kunne tilpasses dine kvalifikationer og interesser.
Din profil
Stillingen forudsætter, at du har gennemført de første år på studiet, men stillingen er også relevant for dig, der er startet på din kandidatuddannelse. Vi lægger vægt på, at du
- læser en samfundsfaglig uddannelse såsom økonomi, matematik-økonomi, statskundskab, sociologi mv.
- har flair for tal og gerne erfaring med eller lyst til at programmere og arbejde med data
- har en stærk analytisk sans, gode formuleringsevner og er detaljeorienteret
- er god til at samarbejde og har lyst til at indgå i et fagligt og socialt kollegialt fællesskab
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for at udvikle dig fagligt. Du vil lære at udarbejde analyser og formidle disse til direktionen og overborgmesteren. Du vil få mulighed for at dykke ned i specifikke områder og samtidig følge med i den overordnede økonomiske udvikling.
Du vil også blive en del af et godt socialt miljø med hjælpsomme kollegaer og fokus på trivsel og udvikling. Kontoret består af tre konsulenter samt to studenter. Din arbejdsplads vil være Københavns Rådhus.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er omkring 15 timer om ugen i gennemsnit. Arbejdstid og -dage aftales nærmere. Vi er generelt fleksible, ligesom der tages hensyn til eksamensperioder. Ansættelse er fra den 1. august 2023 - men naturligvis med hensyn til din eksamenssituation mv.
Mere information
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Jelle van der Kamp på 2487 8082.
Søg via linket senest fredag den 2. juni 2023
Vi forventer at afholde samtaler i uge 23.
Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=191930&DepartmentId=23089&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5832893