BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af et lille sekretariat og samarbejde med lokale ildsjæle og netværk om udviklingen af Østerbro?
Hvem er vi?
Vi er et lille sekretariat med tre ansatte, der betjener Østerbro Lokaludvalg med alt lige fra dagsordensproduktion, projektudvikling, administration af lokaludvalgets puljemidler, københavnerinddragelse, kommunikation og kalenderplanlægning til kaffebrygning og andet praktisk. Vi arbejder tæt sammen i et uformelt arbejdsmiljø, hvor den daglige sparring er vigtig.
Hvem er du?
Du brænder for nærdemokrati og borgerinddragelse og har stærke relationelle kompetencer. Da vi er et lille sekretariat, er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, prioritere din tid og tage ansvar for egne opgaver. Du har forståelse for at arbejde som embedsperson i en politisk styret organisation, og du har mod på at samarbejde med lokale ildsjæle og netværk om udviklingen af Østerbro. Du er struktureret og god til at planlægge, men også god til at håndtere en omskiftelig hverdag, hvor opgaverne er mange og forskelligartede. Du trives med både rutinepræget arbejde og opgaver, som pludseligt opstår.
Specifikt søger vi en kollega, der skal varetage følgende opgaver:
- Sekretariatsbetjene lokaludvalgets fagudvalg for Byplan, miljø og teknik og fagudvalg for Social, sundhed, ældre og integration.
- Projektudvikle og gennemføre københavnerinddragelsesaktiviteter i tæt samarbejde med lokaludvalgsmedlemmer.
- Stå for spørgeskemaundersøgelser i lokaludvalgets borgerpanel.
- Kommunikationsopgaver (fx opdatering og nyhedsproduktion til hjemmeside/SoMe og grafisk opsætning i InDesign).
- Løbende administrative opgaver.
Vi lægger vægt på at du
- har kendskab til fysisk planlægning indenfor teknik- og miljøområdet
- er stærk i skriftlig kommunikation
- er god til at prioritere arbejdsopgaver og overholde deadlines
- har kendskab til opsætning og analyse af spørgeskema (fx Surveyxact)
- kan bevare roen i pressede situationer
- er fleksibel og har mulighed for at arbejde i aftentimerne (gennemsnitligt en aften om ugen)
Stillingen ønskes besat senest den 1. oktober 2023. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Der vil være noget aftenarbejde, og i perioder har vi meget travlt. Der vil desuden en sjælden gang være weekendarbejde. Arbejdstiden er fleksibel med mulighed for afspadsering indenfor hvert kvartal. Hjemmearbejde er efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er organisatorisk placeret i Borgerrepræsentationens Sekretariat i Økonomiforvaltningen, men dit daglige arbejdssted vil være i Svendborggade på Østerbro.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lokaludvalgssekretær Ellen Engsted på 5092 8577 (efter den 1. august 2023).
Søg via linket senest søndag den 13. august 2023
Samtaler forventes afholdt i uge 34.
Om Københavns Lokaludvalg
For at styrke nærdemokratiet har Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune oprettet 12 lokaludvalg i kommunens bydele. Lokaludvalgene er lokale forsamlinger, der hver består af 25 medlemmer fra det lokale foreningsliv og repræsentanter for de politiske partier på rådhuset. Lokaludvalgene arbejder, i dialog med københavnerne, for at realisere indsatsområder, der er væsentlige for bydelen og er med til at kvalificere kommunens og Borgerrepræsentationens arbejde med en lokal vinkel. Lokaludvalgene betjenes af et lokalt placeret sekretariat, som er en del af Borgerrepræsentationens Sekretariat. Du kan læse mere om de københavnske lokaludvalg på www.lokaludvalg.kk.dk
Læs mere om Østerbro Lokaludvalg her: https://oesterbrolokaludvalg.kk.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193472&DepartmentId=19899&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879062