BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du flair for økonomi- og regnskabsopfølgning, og har du det skarpe overblik over diverse udgiftsposter, transaktioner, budgettal og kontrakter/aftaler? Sætter du samtidig en ære i at formidle økonomi til andre, både mundtligt og skriftligt på en let tilgængelig måde? Så læs mere her!
En tværgående økonomifunktion i Ledelsessekretariatet
Du bliver en del af team Service og Administration, som er den organisatoriske rygrad i Udlændingestyrelsen, hvor opgaverne blandt andet dækker over styring af Udlændingestyrelsens samlede telefoniløsninger, daglige service og betjening af kollegaer vedrørende fejl på printere, udlevering af IT-udstyr, posthåndtering og styring samt udlevering af arkivsager.
Derudover vil du få det primære opgaveansvar for den interne økonomistyring for Ledelsessekretariatet. I Ledelsessekretariatet modtager vi mange forskelligartede fakturaer, alt fra IT-aftaler, indkøb af udstyr, arkivsagsopbevaring, kurser mv. Ud over den daglige varemodtagelse af fakturaer, har vi en ambition om at blive endnu bedre til løbende styring af vores budgetposter. Derfor er netop dit gode samarbejde, på tværs af kontoret og med styrelsens økonomikontor, afgørende.
Dine arbejdsopgaver vil derfor omfatte:
- ansvar for og bidrag til Ledelsessekretariatets, økonomi controlling, budgetplanlægning og prognoser
- sikre overblik og styring af kontorets økonomi
- daglig kontering og varemodtagelse af fakturaer
- bistå i forbindelse med gennemførsel af diverse mindre indkøb i Ledelsessekretariatet
- opfølgning og overblik over diverse aftaler og kontrakter
Om dig
Du har en relevant kontoruddannelse eller lign., hvor du har brugt dine kompetencer i en økonomifunktion, eller en regnskabsafdeling, og dermed har erfaring med lignende opgaver. Det er samtidig en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til arbejdet i en offentlig organisation.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
- arbejder systematisk og struktureret og har blik for detaljen
- er i stand til at analysere og danne overblik over forskellige typer af data, herunder økonomidata
- er handlekraftig og ikke bange for at tage initiativ og opsøge viden og kontakt til samarbejdspartnere
- er serviceminded, nysgerrig og imødekommende
- er arbejdsom, ansvarsfuld og fleksibel
Lidt om os og det vi tilbyder
Du bliver en del af et fællesskab, hvor fagligheden er i højsædet. Du kommer til at arbejde tæt på Udlændingestyrelsens ledelse, hvor du er med til at løfte centrale opgaver og projekter, der har betydning for styrelsens udvikling, daglige drift og medarbejdernes trivsel. Derudover kommer du til at arbejde i krydsfeltet mellem praktik, politik, jura, ledelse og organisationsudvikling, hvor du får 45 engagerede kollegaer med en række forskellige fagligheder.
Vi tilbyder dig en fleksibel arbejdsplads med muligheden for, at op mod halvdelen af dine arbejdsdage kan foregå hjemmefra. Vi er vant til at arbejde hybridt, og navigerer derfor naturligt i distancearbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som kontorfunktionær i henhold til OAO-S-Fællesoverenskomsten og Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Farimagsvej 51A, 4700 Næstved. Der kan forekomme rejseaktivitet til Udlændingestyrelsens andre lokaliteter.
Der er tale om en fast stilling på fuldtid med 37 timer om ugen, og stillingen er med tiltræden den 1. oktober 2023 eller snarest muligt.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte enhedschef Mads Skov Thomsen på telefonnummer 21 80 74 20 eller på e-mail madt@us.dk eller kontorchef Anita Okkels Birk Thomsen på telefonnummer 21 35 69 82 eller abt@us.dk. Send gerne en sms og aftal et tidspunkt.
Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest mandag den 14. august 2023.
Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 33 og 2. samtalerunde i uge 34.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?
Ministeriet har omkring 1400 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet, samt fra den 1. august 2020 Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
US - København, Ryesgade 53, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171109&DepartmentId=8774&MediaId=3177&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882831