IT-profil til SIGINT-systemer søges til stilling i Nordjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du interesseret i netværkskommunikation og teleinfrastruktur?

Har du viden om trådløs kommunikation? Vil du følge med i udviklingen inden for kommunikationsteknologier?

Er du frisk på 3. level supportopgaver med plads til at tænke ud af boksen?

Så kan du blive vores nye kollega.


Du får udfordringer med plads til at udvikle dig
Du bliver en del af et team, der består af forskellige specialister. Sammen løser vi produktions-, systemovervågnings- og analyseopgaver på vores SIGINT-systemer. Det kræver evner til både selvstændigt arbejde og samarbejde.

Efter grundig introduktion i teamet kommer du til at indgå i monitorering af dataflows i vores forskellige systemer. Du kommer til at deltage i vores analyse af, hvordan kommunikation teknisk er bygget op.

Dermed kommer du med et vigtigt bidrag til FE’s samlede opgaveløsning.


Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring indenfor IT-, data-, telekommunikation eller lignende.
  • Har interesse/erfaring indenfor internet- og netværksbaseret kommunikation.
  • Er nysgerrig og har fokus på læring og udvikling.
  • Har både overblik og blik for detaljen.
  • Er målrettet og struktureret.


Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.


Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.



Sådan søger du stillingen

Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 31. juli 2023 kl. 23.59.

Vi indkalder til samtaler løbende - så send gerne din ansøgning afsted hurtigst muligt - og stiler mod en ansættelse fra 1. oktober 2023 eller snarest muligt derefter. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på fe-2019@fe-ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.



Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Efterretningstjeneste, Kastellet 30, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170285&DepartmentId=10048&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860529

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet