Kan du lave god, sanselig og bæredygtig mad til og med børn på en specialskole? Rosenvængets Skole søger en køkkenassistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring fra storkøkkendrift? Er du en engageret køkkenassistent og holdspiller og glad for at være sammen med børn i et køkken? Så har vi drømmejobbet til dig på Rosenvængets Skole.

Måltidet som læringsmiljø, faglig udvikling og et rart sted for alle

På Rosenvængets Skole søger vi en køkkenassistent, der har erfaring med storkøkkendrift og måske også med børnemad. Du skal være med på holdet i vores nystartede madskole og skabe vores nye madordning i samarbejde med resten af det nystartede køkkenhold. Du skal lave mad til både børn og personale på skolen samt have elever i 5.-9. klasse med i køkkenet.

Du vil være med til at udvikle og drive et køkken med høj faglighed med mad lavet fra bunden og med økologi og bæredygtighed som vigtige parametre for driften i et fælles projekt for skolen.

Vi har således mere end et produktionskøkken og er mere end en madordning. Maden er en integreret del af skolens hverdag, pædagogik og organisering. Vores madskole er tænkt som et levende værksted med optimale muligheder for kulinariske udfoldelser og for dannelse af ny madkultur. Og så arbejder vi sammen med kommunens øvrige madskoler.

Du bliver en del at et stærkt fællesskab, hvor det daglige måltid skal blive en vigtig del af det pædagogiske læringsmiljø på vores skole. Du vil bidrage aktivt med din viden, kreativitet og faglighed i samarbejde med skolens kok.

Fællesskab om et fagligt stærkt læringsrum
Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og har lyst til at indgå i arbejdet med børn og kollegaer. Vi drømmer om, at du kender til storkøkkendrift, har forståelse for målgruppen og kan give børnene mangfoldige smagsoplevelser, og du har lyst til at lave dejlig mad og involvere børnene i dagligdagen. Du er en god kollega og har lyst til at gøre en forskel for børnene og dine kollegaer.

Du må gerne:

  • have erfaring fra storkøkkendrift
  • være passioneret i forhold til at lave velsmagende måltider til målgruppen
  • kunne samarbejde i et travlt køkken
  • have gode pædagogiske evner
  • holde overblik og have ordenssans
Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling er på 37 timer om ugen i et køkken med gode kollegaer og et job, der følger skoleårets gang og familievenlige arbejdstider.

Som en del af Rosenvængets Skole får du mulighed for faglig sparring, bl.a. gennem samarbejde og rådgivning fra Meyers Madhus, som Københavns Kommune samarbejder med. Du får gode kollegaer og bliver en del af et hus, der arbejder målrettet for de gode måltider til gavn for eleverne på vores skole.

Mange års erfaring er ingen forudsætning − vi leder efter en dygtig holdspiller med erfaring fra storkøkkendrift. Løn- og ansættelsesforhold forhandles efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

Mere information
Du kan få mere information om stillingen hos køkkenansvarlig Sune på 2014 1512.

Se evt. mere om køkkenjob og Mad- og Måltidsstrategi i Københavns Kommune her: www.maaltider.kk.dk/jobs.

Søg via linket senest mandag den 28. august 2023
Samtalerne vil blive afholdt den 30. august.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193913&DepartmentId=22450&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889565

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet