Kirketjener med sans for service og orden søges til Skovshoved Kirke

dato

Skovshoved Kirke søger en kirketjener til aktivt og velfungerende sogn

Da vores kirketjener gennem 60 år går på pension søger vi en ny kollega. Har du sans for orden, service og samarbejde, og trives du med en hverdag med både praktiske opgaver, kontakt med mennesker og ansvar for, at rammerne omkring kirkens liv fungerer godt? Så er stillingen som kirketjener i Skovshoved Kirke måske noget for dig.

Vi søger en kirketjener på 37 timer ugentligt pr. 1. august 2026.

Om stillingen

Som kirketjener bliver du en central del af kirkens daglige liv og drift. Du medvirker til, at kirkerum og øvrige faciliteter fremstår indbydende og fungerer godt i hverdagen. Arbejdet er alsidigt og rummer både faste driftsopgaver og opgaver, der varierer hen over kirkeåret.

Dine opgaver vil blandt andet være

·        klargøring af kirken til gudstjenester, kirkelige handlinger og øvrige arrangementer

·        praktiske opgaver i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger

·        tilsyn med kirke og øvrige lokaler

·        Lettere administrative opgaver og skal kunne anvende Officepakken, kalendersystem mv.

·        rengøring, oprydning og opstilling

·        praktiske serviceopgaver for medarbejdere, frivillige og brugere af huset

·        medvirken ved arrangementer, møder og aktiviteter

·        kontakt med håndværkere og medvirken ved mindre vedligeholdelsesopgaver

·        øvrige kirketjenesterelaterede opgaver efter aftale

Vi søger en medarbejder, som

·        er stabil, ansvarsbevidst og god til at arbejde selvstændigt

·        har praktisk sans og blik for kvalitet og orden

·        møder mennesker venligt og imødekommende

·        kan bevare overblik i en hverdag med mange forskellige opgaver

·        er indstillet på fleksibel arbejdstid, herunder arbejde på enkelte aftener, weekender og helligdage

·        har gode samarbejdsevner og er en holdspiller

Vi tilbyder

·        en alsidig stilling med stor kontaktflade

·        en arbejdsplads med mening, nærvær og lokalt engagement

·        et godt kollegialt samarbejde

·        mulighed for at præge den praktiske hverdag og bidrage til gode rammer om kirkens liv

Ansættelse

Ansættelsen sker ved Skovshoved sogns menighedsråd, Krøyersvej 1, 2930 Klampenborg.

Ansættelsen sker med tiltrædelse den 1. august 2026.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler som led i ansættelsesforløbet.

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes til 7116@sogn.dk og skal være menighedsrådet i hænde senest

26. april 2026 kl. 12. Yderligere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Formand/personaleansvarlig Jacqueline Christoffersen 28957424 og kordegn Christine Løgstrup 29161829.

Formelle ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst og organisationsaftale for kirketjenere m.fl.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start. Uddannelsen betales af menighedsrådet.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 318.5279,13 kr. – 401.109,35 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.602,19 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.374,04 kr. (nutidskroner) pr. år.

.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SKOVSHOVED KIRKEKONTOR, Krøyersvej, 2930 Klampenborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5ca42815-e80a-4b63-b82f-f2ae3161951b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet