BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en rollemodel, der understøtter evidensbaseret sygepleje og tværfagligt samarbejde.
Stillingen
Vi ønsker, at du understøtter, opkvalificerer og faciliterer til et godt udvikling- og læringsmiljø. Du er nysgerrig på, hvad der foregår i den direkte sygepleje, og har evner til at initiere samt gennemføre kliniske udviklingsprojekter i tæt samarbejde med afsnittets personale, både mono- og tværfagligt. Du kan facilitere et positivt og involverende læringsmiljø, som fremmer udviklingen af det neurologiske vidensgrundlag og den kliniske kvalitet. Du er med til at sikre, at sygeplejen bygger på nyeste viden, gældende kliniske retningslinjer og god klinisk praksis.
Profil
Stillingen kræver en relevant master- eller kandidatuddannelse. Du skal have erfaring med kvalitetsudvikling og projektarbejde. Du evner at facilitere forandringsprocesser og har kompetencer indenfor læring og kommunikation. Neurologisk erfaring er en fordel, gerne inden for neurorehabilitering.
Om afsnittet
N11 plejer, behandler og rehabiliterer patienter efter akut apopleksi enten pga. en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Patienterne er indlagt til genoptræning i den første fase.
Vi varetager ligeledes patienter med behov for specialiseret genoptræning i 10 regionssenge og 1 sengeplads til patienter med til funktionelle lidelse. Vi arbejder målrettet og vedvarende for at bevare og udvikle sygepleje af høj kvalitet - skræddersyet til patienternes individuelle behov.
Netværk og sparring
Du vil arbejde tæt sammen med oversygeplejersken, social- og sundhedsassistenten og sygeplejersken med klinisk specialfunktion på N11. Derudover er der et tæt samarbejde med ledere, de kliniske sygeplejespecialister og sygeplejersker med klinisk specialfunktion fra andre afsnit i Neurologisk Afdeling. Du kommer hurtigt til at kende en stor og fagligt inspirerende tværfaglig gruppe, som arbejder med prioritering, afvikling og kvalificering af diverse projekter.
Praktiske info, ansøgningsfrist og yderligere oplysninger
Stillingen er klinisk funderet og er primært i dagvagt på hverdage. Du skal forvente weekendvagt hver 4. weekend.
Vi har en sygeplejefaglig forskningsstrategi for 2021-2025 med visioner for forskningskultur, kompetencer og infrastruktur.
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Susanne Kjærgaard på telefon 24 48 91 85 eller assisterende oversygeplejerske Jeanne Woll på 30 91 47 77, og vi byder også gerne på en kop kaffe og en rundvisning.
Ansøgningsfrist er onsdag den 23. august 2023. Vi holder ansættelsessamtaler den 28. august 2023.
Følg vores dagligdag på Instagram: @neurologien_paa_bispebjerg
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250864&DepartmentId=18507&MediaId=4714&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883544