Midtfløjene/Grostedet søger pædagog og medhjælper til vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vær med til at give børn de bedste muligheder i livet.

Ønsker du en hverdag, hvor du er med til at skabe chancelighed for en børnegruppe, hvor størstedelen er sprogligt og socialt udsatte? Ønsker du samtidigt pædagogisk udvikling og refleksion, og at arbejdet med børn i mindre grupper bliver en virkelighed?

Vi søger en pædagog og en medhjælper frem til 1. februar 2024 til vores vuggestue 37 timer ugentligt, da vores medarbejdere skal have forlænget deres orlov. Du skal have lyst til at indgå i et arbejdsfællesskab, som er kendetegnet ved respekt for hinanden og lysten til videreudvikling af egen og fælles praksis.

Vi søger engagerede medarbejdere, der aktivt ønsker at deltage i udviklingen af Midtfløjene/Grostedets faglige miljø, bl.a. på ugentlige refleksions- og sparringsmøder. Vi har særligt stor fokus på sprogarbejde, da mange af vores børn kommer fra hjem med flere sprog,

Det er vigtigt, at du har gode danskkundskaber, da du er sproglig rollemodel for børnene.

Du skal ligeledes have lyst til at bruge dig selv som rollemodel for at skabe bevægelsesglæde hos børnene. Vi forventer, at du kan bidrage til vores videreudvikling organisatorisk såvel som pædagogisk samt kan inspirere med den viden og de kompetencer, du besidder.

Midtfløjene/Grostedet er en integreret daginstitution for børn i alderen 0-6 år, som ligger på to matrikler. Institutionen er en del af Klynge A i Brønshøj/Vanløse, som består af i alt syv daginstitutioner.
Vi har arbejdsfællesskaber på tværs af klyngen, hvor personale og ledelse deltager i tre forskellige teams – bevægelse, sprog og pædagogiske arbejdsfællesskaber, der herfra bredes ud i praksis i institutionen. Vi er også med i et spændende projekt omkring sprog, som er et fælles udviklingsforløb på tværs af institutionen med en sprogkonsulent.

Vi tilbyder
Et stærkt fagligt fællesskab, som vi bidrager til med vores forskelligheder. Kolleger og ledelse, der arbejder innovativt og altid udviklende på at optimere opgaveløsningen. Gode normeringer og spændende opgaver, hvor du har mulighed for indflydelse på dit arbejde.

Vi har ugentlige møder, hvor vi har et stort fokus på faglig sparring, udvikling af praksis, trivsel og på gensidigt at inspirere hinanden. Der er tid til forberedelse, planlægningsmøder og refleksion med kolleger.

Vi forventer, at du som pædagog

  • kan være medskaber af læringsmiljøer, som bidrager til chancelighed
  • er nysgerrig sammen med børnene og har lyst til at lege med børnene og guide og støtte dem ud fra deres individuelle behov og udviklingstrin
  • er initiativrig og igangsættende og kan planlægge og organisere pædagogiske forløb og aktiviteter i samarbejde med dine kollegaer
  • er fagligt bevidst og reflekterende
  • har lyst til at være med i vores forandringsproces for at udvikle pædagogikken til gavn for børnenes læring, trivsel og udvikling
  • forstår vigtigheden af at kunne arbejde systematisk, og du overholder fælles aftaler
  • ved, hvor vigtigt et godt forældrepartnerskab er for din opgave
  • er fortrolig med brugen af computer og iPad og besidder skriftlige kompetencer
  • taler dansk, så du er en sproglig rollemodel
Mere information
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anja Krause på 5168 0529.

Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest fredag den 23. juni 2023
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192583&DepartmentId=19450&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848908

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet