BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I vores speciale, vil du med garanti få et spændende, udfordrende og afvekslende job. Plastikkirurgi er meget andet end kosmetisk kirurgi,
og hos os assisterer vi bl.a. til rekonstruktioner af medfødte misdannelser, efter traumer, defekter efter kræft og brandsår.
Vi deltager ved elektive og akutte operationer i fem sektioner:
- Brandsårskirurgi (landsfunktion)
- Læbe/Ganekirurgi (landsfunktion)
- Onko-kirurgi
- Plastik-kirurgi
- Mikrokirurgi (rekonstruktionskirurgi)
Afdelingen består af 2 operationsafsnit, som er fordelt således:
1. sal: Plast- og Brandsårskirurgi- og Ortopædkirurgisk
2. sal: Neuro-, Øre- Næse- Hals (ØNH), Øjenkirurgi* og Tand-Mund og kæbekirurgi*
(* tilhører afsnittet på 2. sal, men har operationsstuer på 1. sal)
Vores personalegruppe på 35 består af sygeplejersker, sygehjælpere og operationstekniker. Vi har et meget tæt samarbejde med anæstesisygeplejersker, anæstesilæger, kirurger, portører og vores sekretær. Derudover samarbejder vi med kollegerne i de 3 øvrige specialer samt deler vagtberedskab med operationssygeplejerskerne fra ØNH.
Vi er som de første overgået til den Regionale Sterilcentral, hvor vi får behandlet alle vores instrumenter.
Som et kæmpe personalegode har vi verdens sødeste køkkendame til at lave kaffe til os samt holde orden i de to personalestuer. Derudover har vi ansat runnere til forefaldende opgaver til ex. opfyldning og papkassesammenslåning.
Vi tilbyder dig:
- et spændende og udfordrende job
- et veltilrettelagt introduktionsprogram, hvor der tages hensyn til den enkeltes kompetencer
- et oplæringsprogram, hvor du opnår generalistviden om specialerne og efterfølgende tilknytning til en af sektionerne, hvor din videre kompetenceudvikling vil foregå
- kompetencekort 1-8 for den nye operationssygeplejerske (hvis du er det)
- kompetencekort A for den erfarne operationssygeplejerske (hvis du ikke allerede har taget disse)
- Efteruddannelse for Operationssygeplejersker (Når du har taget kompetencekort 1-8 og kort A)
- 1 klinisk undervisnings dag, hvor du vil blive introduceret yderligere til klinikken, samt en tur op på helikopterplatformen
- et job i et højtspecialiseret miljø i et super interessant speciale, hvor du også vil møde børnekirurgiske patienter
- et job med fart og effektivitet
- en arbejdsplads, hvor det tværfaglige samarbejde fungerer rigtig fint og vægtes meget højt
- stor medindflydelse på egen arbejdsplan
- vil kunne trives med daglige udfordringer, hvor 2 dage aldrig er ens
- er åben og handlekraftig med gode samarbejdsevner
- er indstillet på at være fleksibel i forhold til at samarbejde med de andre operationsspecialer i HOC
- efter endt oplæringsforløb vil indgå i et af vores faglige sektioner
- har ambitioner for udviklingen af sygeplejen
- forholder dig positiv kritisk til hverdagens udfordringer
- er interesseret i at deltage i det sygeplejefaglige udviklingsarbejde
- har humor og ønsker at præge arbejdsmiljøet i en positiv retning
- at du har interesse for operationssygeplejen
Dagvagt fra 07:30 – 15:15 el. 15:30
Lang dagvagt fra 07:30 – 16:30 el 18:00 (gennemsnitlig 1 gang om ugen)
Døgnvagt fra 07:30 – 15:15 med tilkald fra bolig 15:15 – 07:30
Weekendvagt fra 0730 – 07:30 med tilkald fra bolig
Vagthyppigheden vil efter oplæringsperioden være ca. 1-2 vagter om måneden.
Stillingen er på 37 timer med mulighed for deltid efter oplæring
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af Rigshospitalets retningslinjer om indhentelse af børneattester.
Hør gerne mere om stillingen ved at kontakte oversygeplejerske Lone Therkelsen på telefon 3545 0708 eller på mail: lone.therkelsen@regionh.dk
Ansøgningsfrist d. 15-08-23. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250445&DepartmentId=17167&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5863231