Psykolog til Ambulatorium for større børn B193, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ambulatoriet for større børn varetager udredning og behandling af børn i alderen 9-13 år, hvor der er mistanke om psykisk lidelse. Vores medarbejdergruppe er tværfaglig, bestående af psykologer, læger, sygeplejersker, sekretærer og en socialrådgiver.

Ambulatoriet har både almene og specialiserede funktioner, og vi har regionsfunktion for komplekse diagnostiske tilstande inden for affektive lidelser, ADHD, autismespektret, OCD og/eller Tourette-syndrom og højt specialiseret funktion inden for komplekse tilstande inden for affektive lidelser, angst og tvangslidelser.


Jobbet
Dine centrale funktioner på afsnittet vil være

  • Psykopatologisk udredning herunder psykologisk testning
  • Behandling herunder psykoedukation af børn og forældre
  • Supervision og undervisning
  • Deltagelse i forældrearbejde
Du vil indgå med reference til afsnittets overlæge som sagsansvarlig i et tværfagligt team.



Vi tilbyder

  • En dynamisk og udviklende arbejdsplads
  • Tværfagligt samarbejde med varierede arbejdsopgaver
  • Psykoterapeutisk arbejde med børn og deres familier
  • Engagerede kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø
  • Deltagelse i et stort, rigt fagligt miljø
Centrets medarbejdere og ledere arbejder på at udvikle en fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier.



Vi forventer

  • Autorisation
  • Erfaring med udredning og behandling af børn, gerne fra børne- og ungdomspsykiatri
  • Erfaring med psykoterapi
  • Fagligt engagement og gode samarbejdsevner


Løn og vilkår
Vi ønsker, du starter snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.



Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Birgitte Bugge på 38 64 11 21 eller chefpsykolog Marianne Skydsbjerg på marianne.skydsbjerg@regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.



Søg stillingen
Send din ansøgning, cv, uddannelsesbevis og autorisation via linket på siden senest 27. juni 2023.

Vi forventer at holde samtaler den 4. juli 2023.



Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Afdeling Bispebjerg, Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250044&DepartmentId=14177&MediaId=4943&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848953

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet