Senior Lønkonsulent søges til Dansk Erhverv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Beskrivelse

Er du god til løn og god til at samarbejde? Har du blik for detaljerne samtidig med, at du bevarer overblikket og har styr på deadlines? Og har du lyst til at få en vigtig plads på holdet i en erhvervsorganisation i vækst, hvor du som Senior Lønkonsulent vil få det faglige ansvar for lønteamet? Så er denne stilling hos Dansk Erhverv lige noget for dig.
  
Som Senior Lønkonsulent hos Dansk Erhverv indgår du i afdelingen Økonomi, Finans & Løn i et fagligt stærkt team af 8 medarbejdere, hvor du får fagligt ansvar for lønteamet på 2 medarbejdere. Det er derfor væsentligt, at du har overblikket og et solidt kendskab til lønadministration fra A-Z. Dine arbejdsopgaver spænder fra selve lønkørslen til oprettelse af nye medarbejdere samt sparring med ledere.
  
Hos Dansk Erhverv bliver du en del af en engageret arbejdsplads i et uformelt miljø, hvor arbejdsglæde og det sociale fællesskab prioriteres. Du skal have lyst til at engagere dig i din kommende arbejdsplads, og have et positivt og åbent mindset.
  
Stillingen er på 37 timer.
  
Dine opgaver vil blandt andet være:
  
Arbejdsopgaver

  • Lønkørsel (ca. 700 medarbejdere, Dansk Erhverv + foreningerne)
  • Lønafstemning
  • B-indkomst indberetning
  • Lønregulering
  • Lønsumsafgift
  • Kønsopdelt lønstatistikker mv.
  • Ferieregnskab
  • Henvendelser fra kollegaer/kunder
  • Sparring med ledere
  • Løbende ad hoc-opgaver

Om
virksomheden
Dansk Erhverv blev grundlagt i 2007 og er en af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer og repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancheforeninger. Dansk Erhverv handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger inden for bl.a. handel, oplevelsesøkonomi, vidensbaseret rådgivning og transport. Dansk Erhverv arbejder for at skabe konkrete resultater og de bedste rammevilkår for medlemmerne. Målet er, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Kulturen i Dansk Erhverv er kendetegnet ved, at være handlekraftig, samt netværk- og holdorienteret.
  
På hovedkontoret på Slotsholmen i København, beskæftiges ca. 370 medarbejdere, hvor du vil få din daglige arbejdsgang i moderne lokaler, som skaber en behagelig og dynamisk atmosfære. Det sociale- og faglige fællesskab vægtes højt og Dansk Erhverv har fokus på diversitet, en god arbejdskultur og har mange sociale aktiviteter i løbet af året.
  
Du tilbydes
  • 37 timer pr. uge
  • Fleksible arbejdstider
  • Mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage efter aftale
  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage
  • Morgenmads- og frokostordning
  • Massageordning
  • God pensionsordning
  • Sociale arrangementer
  • Sundhedsforsikring
  • Løn efter kvalifikationer.

Personlige
kompetencer
Som medarbejder er du detaljeorienteret, ansvarlig og formår at levere høj kvalitet i dit arbejde. Derudover har du en faglig stærk værktøjskasse samt gode kommunikationsevner. Slutteligt trives med at have et fagligt ansvar, er udadvendt samt har lyst til at engagere dig i din kommende arbejdsplads.
  
IT-kompetencer
Flair for IT.  Erfaring med Visma Løn, eller et andet lønsystem.  
  
Erfaring & uddannelse
Relevant regnskabsuddannelse. Solid erfaring fra lignende stilling vægtes højere end uddannelse.

Sprog
Dansk i skrift og tale.
  
Kontaktpersoner
Søren Christiansen & Caroline Jakobsen hos ProSelection.
  
Ansøgningsproces
Dansk Erhverv lægger vægt på at mangfoldighed gør organisationen stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Derfor opfordres alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.

Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. 
ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.
  
Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f28c0cd9)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Proselection ApS, Hammerensgade, 1267 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=f28c0cd9&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884414

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet