Støttepædagog til Børne- og Ungdomsforvaltningen Område Brønshøj/Vanløse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi tilbyder en stilling som støttepædagog i vores team i Område Brønshøj/Vanløse fra den 1. oktober 2023 eller tidligere.

Som støttepædagog har du opgaver i dag- og fritidstilbud og i overgangsforløb til skoler, hvor du har fokus på at facilitere og etablere et pædagogisk udviklingsrum, der støtter institutionerne i at arbejde med det inkluderende læringsmiljø. Vores ambition er, at trivsel, læring, dannelse og udvikling skal gå hånd i hånd for alle børn, og du som støttepædagog spiller en central rolle i dette arbejde.

Du vil blive forankret i et team bestående af 20 støttepædagoger, fire kompetencepædagoger og en leder, hvor der er rig mulighed for samarbejde og sparring. Derudover indgår du i et tværprofessionelt arbejdsfællesskab bestående af en række fagpersoner som i fællesskab giver support på 0-13 års området. Fagpersonerne består bl.a. af psykologer, tale-hørekonsulenter, sundhedsplejersker, konsulenter og vejledere.

Som støttepædagog er dine opgaver alsidige og består bl.a. i

  • At introducere systematikker og metoder, der styrker et målrettet pædagogisk arbejde og afdækning af konkrete behov hos børnefællesskabet samt det enkelte barn. Du skal observere og iagttage børnefællesskaber samt formå at skabe konstruktive og udviklende refleksionsrum sammen med personalet.
  • At bistå konkrete indsatser og gå foran, ved siden af og stå bagved som rollemodel i praksis. Din viden er med til at skabe et fælles billede af, hvad der er god kvalitet og god kapacitetsopbygning, så institutionerne oplever, at de i højere grad kan inkludere børn, der har brug for en særlig indsats.
  • At bidrage til at skabe rammer og tilbud i institutionerne, der øger børnenes oplevelse af egen formåen, egne muligheder samt børnenes oplevelse af at tilhøre og bidrage til fællesskabet. Du skal facilitere og styrke mulighederne for at udvikle og kvalitetssikre de læringsmiljøer, der arbejdes med i institutionerne til gavn for både børn, medarbejdere og ledere.
  • Sætte fokus på tidlig og forebyggende indsats i praksis samt understøtte og fastholde gode udviklings- og læringsmuligheder for enkelte børn og grupper af børn. Du skal kunne planlægge og facilitere møder med institutionens ledere, forældre og pædagoger samt kunne forberede, gennemføre og følge systematisk op på nedsatte mål og implementeringsprocesser.
  • Bidrage til udvikling af faglige kompetencer hos institutionspersonalet. Du skal kunne formidle viden og konkrete ideer til det forebyggende inklusionsarbejde og kapacitetsopbygning.
Om dig

  • Er uddannet pædagog med bred solid praksiserfaring samt gerne relevant efter- og/eller videreuddannelse.
  • Er fagligt stærk, har overblik og er god til at indgå i positive relationer med både børn, forældre, personale og ledelse.
  • Kan befinde dig i et arbejdsfællesskab, hvor du forventes at kunne samarbejde bredt og fleksibelt med relevante fagprofessionelle om at løfte opgaver relateret til den fælles kerneopgave.
  • Er selvstændig, systematisk og metodisk i opgaveløsningen, og formår at facilitere frugtbare møderum samt lede udviklingsprocesser og skabe overblik på hhv. mål og effekt.
  • Er en dygtig kommunikator – både i skrift og tale.
  • Kan hjælpe med etablering af det gode forældresamarbejde, som målrettet og systematisk kan understøtte og forbedre trivslen hos børn. Herunder hjælp til implementering og anvendelse af nye tilgange og metoder for et udvidet forældresamarbejde.
  • Kan vejlede om hvordan dag- og fritidstilbuddene og skolerne skaber den inkluderende praksis via strukturer, læringsmiljøer, relationer og rutiner.
  • Kan vejlede om, hvordan det pædagogiske personale kan arbejde metodisk med refleksion over egen og andres praksis.
Vi tilbyder et spændende job, hvor du bliver en del af et stærkt og tværfagligt arbejdsfelt med engagerede og aktive kollegaer i en forvaltning med et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi både er samskabende om meningsfulde løsninger, men også løser opgaverne selvstændigt og ansvarsfuldt.

Vi vægter den tværfaglige sparring højt. Vores arbejdsfelt er komplekst og præget af kontinuerlig udvikling og forandringer. Derfor gør vi os umage for gode løsninger, der er til gavn for vores børn og unges trivsel, læring, dannelse og udvikling.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, kan du kontakte leder Annette Dreier på 2943 2732 eller støttepædagog Tine Wisti Reimer på 2116 9370.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn.

Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender børne- og straffeattest som led i rekrutteringen.

Søg via linket senest fredag den 1. september 2023.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193774&DepartmentId=19023&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892444

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet