BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sygeplejersker til Fælles Intermediært Afsnit
Om Fælles Intermediært Afsnit (IMA)
Vores Fælles IMA, der er knap 3 år gammelt, har ansvaret for Bispebjerg Hospitals mest komplekse, kritisk syge og sårbare patienter. Det er patienter, som er for syge til at være på et sengeafsnit, men som ikke har intensiv-behov.
På Fælles IMA møder du patienter fra alle hospitalets specialer, bl.a. medicinsk modtageafsnit, ortopæd- og mavetarmkirurgi, lungemedicin, neurologi, geriatri og kardiologi. De fleste patienter har flere konkurrerende lidelser, hvilket øger kompleksiteten betydeligt. Vi rummer også patienter i gråzonen mellem psykiatri og somatik, og patienter der har behov for abstinensbehandling og afrusning.
Da patienterne på Fælles IMA kræver et højt observationsniveau har vi normering der gør at man varetager pleje og behandling af 2 patienter i alle vagtlag.
Hvad kendetegner Fælles IMA?
På Fælles IMA er ord som kompleksitet, rummelighed og anerkendelse nogle vi oftest anvender. Vi rummer de patienter der er svært syge, om det så er somatiske, psykiatriske eller sociale problemstillinger der står først. Vi er opmærksomme på hver dag at se på patientens behov, og gør noget ud af at det afspejler sig i vores praksis, det både i kraft af vores sprog, tilgang, værdier og dermed også handlinger. Her taler vi lige dele om NIV behandling og pressorstoffer, og den svære kunst i relationsarbejdet med den socialt udsatte patient.
Vores samarbejdspartnere siger at Fælles IMA er et rart sted at være. Dels er fagligheden i top og altid i spil, men vi arbejder også med vores sociale fællesskab som vi ved er afgørende for det gode arbejdsmiljø. Vi ved også at det kræver at man føler sig tryg i sociale relationer for at man kan yde pleje og behandling af høj kvalitet. Vi arbejder med at alle bidrager til det gode fællesskab, som både er vores arbejde omkring patienten, men mindst lige så vigtigt – at bidrage, og tage ansvar for, den gode stemning, tone og atmosfære.
Fælles IMA er skabt ud fra et ønske om at øge kvaliteten i tværfagligheden omkring patienten og det samarbejdende hospital. Speciallægerne kommer til patienten, stuegangen gåes i fællesskab og det i tæt samarbejde med det team der er omkring patienten som er sygeplejersker, fysioterapeuter, som er en fast forandret del af afdelingen, og social og sundhedsassistenter
Hvad kan man forvente hos os?
Når du starter på Fælles IMA tager vi udgangspunkt i din erfaring og den viden du kommer med, og tilpasser introduktion, oplæring og videre udvikling efter det. Du vil være tilknyttet en mentor og den officielle introduktionsperiode er som udgangspunkt 2 måneder. Vi ved dog at der går meget længere tid inden man er helt hjemme i de mange forskellige patientforløb som vi rummer her. Derfor vægtes det at arbejde i makkerpar højt, samt det at have en kultur hvor man stiller sin faglighed til rådighed for hinanden. Vi værdsætter en nysgerrig og undersøgende tilgang hvor også alt det man ikke ved trygt kan drøftes i fællesskab. Det vi tror på det skaber det bedste miljø for læring og udvikling.
Den løbende kompetenceudvikling er ligeledes noget der tilrettelægges efter dine behov, og her arbejder vi bl.a. med kompetencekort til de forskellige former for pleje og behandling vi varetager.
Om ansættelsen
Du ansættes i skiftende vagter og arbejder hver 2. eller 3. weekend. Herudover udvises der stor fleksibilitet omkring vagtplanlægning, og hvad der er vigtigt for dig.
Hvis du synes, det lyder spændende, og vil du vide mere, inviterer vi gerne på uforpligtende kaffe. Føler du dig overbevist om, at vi er det rette match, så kan du også bare sende en ansøgning.
Ring eller skriv gerne til vores oversygeplejerske Sarah Lundstrøm hvis du har yderligere spørgsmål på tlf. 20 31 07 85 eller mail. sarah.lundstroem@regionh.dk, og hvis du er nysgerrig på at få et indblik i hvad der sker på Fælles IMA så kig med på vores instagram ima_it_is.
Tiltrædelse er 1. oktober eller efter aftale.
Ansøgningsfrist er 28. august 2023.
Der holdes løbende ansættelsessamtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250828&DepartmentId=18511&MediaId=4714&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881963