BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger 3 uddannede pædagoger til vores fantastiske børnehus Børnehuset Else pr. 1. oktober 2023. Børnehuset Else er beliggende i Ørestad Syd tæt ved Vestamager station og omringet af den dejligste natur i hele København – nemlig Amager Fælled, som ligger få meter fra os!
I Børnehuset Else arbejder vi målrettet med at skabe en tryg og varm base for vores vuggestue- og børnehavebørn. Vi har en kunst- og musikprofil, som kommer til udtryk i vores måde at tilgå dagligdagen med børnene på. Vores dejlige hus indeholder både en teatersal og et kunstværksted, der begge bruges dagligt i aktiviteter med både vuggestue- og børnehavebørn.
I vores kunstværksted har vi en kreativ medarbejder ansat, som understøtter vores faglige tilgang til en hverdag med kreativitet i centrum.
Vi har ligeledes en musikmedarbejder, der laver musikforløb med både børnehavebørn og vuggestuebørn. Vi er også certificeret i sangglad, hvilket betyder, at vi igennem et treårigt forløb har lært, hvordan vi arbejder aktivt med sangsamlinger i børnehøjde.
Vi er et børnehus med høj faglig stolthed og med en synligt anerkendende tilgang til både børn og voksne. Vi arbejder helhedsorienteret og inkluderende og brænder for at skabe et nært og omfavnende miljø for både børn og voksne. Vi har en bredt sammensat personalegruppe og rummer derfor stor diversitet, hvilket styrker vores samarbejde på tværs af huset. Vi arbejder i et miljø med faglig sparring, højt til loftet, og hvor vi holder af og om hinanden.
I vores 3-årige børnehus er vi aldrig færdige med at udvikle os, og det betyder, at du har rig mulighed for at få indflydelse på vores dagligdag, stille dig undrende og nysgerrig og vigtigst af alt – berige os med dit engagement, din lyst og din professionelle og faglige kunnen.
Og hvad søger vi så hos dig?
Du er uddannet pædagog og fagligt optaget af børns udvikling og trivsel. Du har det enkelte barn for øje og kan se dig selv som en del af et stærkt hold, der arbejder ud fra et fagligt stærkt niveau, og hvor pædagogisk praksis altid er i udvikling og udføres til gavn for såvel store som små, forældre og kolleger.
Måske går du rundt med en lille Picasso i maven eller kan se dig selv i et rytmisk arrangement med masser af børnesang – eller noget helt tredje!
Du er en aktiv medspiller og er nysgerrig efter at finde ud af, hvordan vi skaber de bedste læringsmiljøer, der dagligt kan stimulere børnenes lyst til at lege med bl.a. musik og kunst. Din faglige viden qua det, at du har taget en uddannelse, vil du gerne bruge i din dagligdag, og du vil gerne smitte dine kollegaer med den viden, fordi du ved det er til gavn for de børn, vi holder i hånden hver dag.
Du er et anerkendende menneske, der igangsætter, og som går på arbejde med ønsket om at yde dit bedste. Du vægter nærvær og omsorg for det enkelte barn højt og går positivt ind i den hverdag, der byder sig i hhv. en vuggestue og en børnehave.
Vi har en fantastisk arbejdsplads, og vi ønsker, du skal være en del af den og vores hverdag i Børnehuset Else!
Vi er en røgfri arbejdsplads med gratis kaffe/the og frugtordning.
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Stillingerne gælder fastansættelse med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Fordelt på hverdage i tidsrummet kl. 7.00-17.00, fredage kl. 7.00-16.00. Dertil kommer der aftenmøder og enkelte weekendarrangementer.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattester samt referencer.
For yderligere oplysninger send sms til pædagogisk leder Bianca Lauge på 2366 3224.
Søg via linket senest fredag den 18. august 2023
Vi holder ansættelsessamtaler umiddelbart efter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193751&DepartmentId=22494&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885721