Unik sygeplejerskestilling til affektivt afsnit på Psykiatrisk Center København.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Vil du være med til at gøre en forskel i psykiatrien i vores lille afsnit med relationsarbejde som omdrejningspunkt for behandlingen?

Har du hjertet på rette sted og finder glæde i en dagligdag, hvor vi hjælpes om de komplekse opgaver?

Et afsnit med højt til loftet, og hvor vi tager nogle gevaldige gode grin sammen, så hop med på vognen og blev en del af C231 på Frederiksberg.

Vi søger nu en barselsvikar til en af vores sygeplejerskeskolleger fra den 1. oktober 2023 og et år frem.



Hvad tilbyder vi dig?

  • Introduktion og oplæring tilpasset dit erfaringsniveau.
  • Et afsnit med god normering
  • Indflydelse
  • Patientforløb, hvor relationen er det bærende fundament
  • Supervision i afsnittet hver 2. uge med afsæt i den kognitive reference
  • Hvis du er ny i psykiatrien, byder vi dig velkommen, med en erfaren sygeplejerskegruppe der står klar til at tage imod, støtte, sparre og oplære dig, når du starter, ligesom du tilbydes introduktionsforløbet Godt på vej i psykiatrien.


Dygtige kolleger venter på dig!
Afsnit C231 varetager pleje og behandling af 11 affektive patienter fra optageområdet inden for København N, NV, Brønshøj, Vanløse og Frederiksberg. Du bliver en del af et lille hyggeligt afsnit med tværfaglige kollegaer og et godt arbejdsmiljø.

Vi er stolte af vores klare rammer og struktur på afsnittet, der er med til at sikre, at der er strukturerede behandlingsaktiviteter for vores patienter. Det er blandt andet også med til at skabe et trygt og rart miljø for både medarbejdere og patienter.

Vi værner om vores medmenneskelige tilgang til patienterne. Ligesom vi vægter patient- og pårørende inddragelse højt.



Tidligere patienter har beskrevet deres indlæggelse hos os således:

’Her er jeg blevet set, hørt og rummet. Her findes omsorg, støtte og kærlige spark. Her er plads til grin, gråd og alt midt imellem’

’Det her er et kollektiv for mennesker i smerte. Nogle gange er det hårdt, andre gange er det helt unikt og nærmest magisk. Efter mange år med depression mærker jeg endelig at få den rigtige hjælp. Det her sted er noget helt særligt’




Din hverdag

Din hverdag vil indebære alt fra faglig sparring og planlægning til dialog med patienterne for at inddrage dem i patientforløbene, så de får medindflydelse på deres behandling.

Vi vægter det tværfaglig arbejde højt og har fokus på at tilrettelægge et meningsfyldt behandlingstilbud til patientgruppen i samarbejde med det ambulante område.

Afsnittets behandlingsmål er blandt andet diagnostisk udredning, bedring af funktionsniveau og sygdomsforståelse. Vi arbejder aktivt ud fra sygeplejeprocesserne. Vores behandlingstilbud bygger på de miljøterapeutiske principper samt en kognitiv tilgang, og du vil som nyansat blive tilbudt uddannelsen.



Hvem er du?

Vi søger en sygeplejerske, der ligesom os har lyst til- og interesse for det psykiatriske speciale. Du er omsorgsfuld, empatisk og vægter faglighed og ordentlighed højt. Og sidst, men bestemt ikke mindst, så er humor absolut ingen hindring, da vi i dette afsnit elsker at grine sammen.



Interesseret?

For informationer vedrørende stillingen kontakt gerne afdelingssygeplejerske Kirstine Winther på 2446 1397.



Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vi tilbyder et barselsvikariat med mulighed for skiftende dag og aftenvagter eller fast aftenvagtsstilling. Weekendvagt hver anden weekend i 8-timers vagter.

Vi ser frem til at byde dig velkommen 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Weekendvagter er for nuværende hver anden weekend.



Søg stillingen via link på siden senest den 22. august 2023
Vi forventer at holde samtaler den 24. august 2023.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".



Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg

Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.

Indflytningen foregår i faser. I 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit er samlet i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2025 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center København, Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250893&DepartmentId=22004&MediaId=4952&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884482

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet