Konditorer og bagere søges til Korsbæk på Bakken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger engagerede og dygtige konditorer og bagere til vores restauranter i Korsbæk på Bakken, der tager gæsten med tilbage til Matador i de omgivelser, vi alle kan huske fra den ikoniske tv-serie. I foråret 2015 åbnede Korsbæk på Bakken og havde fra starten forrygende travlt. På byens fem hyggelige restauranter serveres mad med rødder i 30'ernes og 40'ernes danske madkultur.

Du har en stærk faglighed, ønsker at arbejde med gode råvarer og holder af at lave tingene fra bunden. Hermed sikrer du sammen med det øvrige team, at alle gæster får en fantastisk oplevelse - herunder ikke mindst at konceptet madmæssigt styrker oplevelsen af, at man er trådt ind i Korsbæk by.

Du har passion for og erfaring fra det klassiske, danske køkken - ligesom du brænder for at deltage i dette spændende historiske projekt. Sammen med dine kolleger får du en betydelig rolle for restauranternes à la carte og fælleskøkken - lige fra Jernbane Restauranten, Lauras Køkken, Hos Varnæs, Katrines Gaard til Postgaarden.

Arbejdsopgaver:

  • Engageret deltagelse i produktionen af konditorvarer og kager
  • Sikre en god anvendelse af alle råvarer
  • Sikre en korrekt kvalitet og optimal oplevelse for gæsterne
  • Medansvarlig for at hygiejnen er i top

Kvalifikationer:

  • Faglært konditor eller bager - gerne flere års erfaring fra travle køkkener
  • Erfaring med det danske køkken
  • Evner at holde et godt overblik - også i travle perioder
  • Ansvarsbevidst og fleksibel
  • Godt humør, energi, positiv indstilling og attitude
  • Høj arbejdsmoral og gode samarbejdsevner

Korsbæk på Bakken tilbyder:

  • En spændende forretning, hvor du er medspiller i hele processen
  • Du bliver en del af et meget engageret og passioneret team
  • Du indgår i et unikt, historisk projekt i nostalgiske rammer
  • God vagtplan, lønpakke og vilkår efter kvalifikationer og erfaring

Ansøgningsfrist:

Den 15. marts 2024

Løn:

Efter overenskomst med 3F

Har du lyst til at være en del af vores dynamiske team i Korsbæk, så send dit CV med foto og en kortfattet ansøgning til sb@korsbaek-bakken.dk eller kontakt drift- og køkkenchef Stig Bundgaard på tlf. 3073 9348.

Vi afholder løbende samtaler og forventer tiltrædelse primo maj 2024 eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Korsbæk på Bakken

Korsbæk på Bakken er en lille by med gader og stræder omkranset af bygninger og facader kendt fra tv-serien Matador. Interiør, dekorationer og rekvisitter er helt ned i detaljen tro mod Lise Nørgaards klassiker. Vores gæster kan opleve den helt særlige stemning i de forskellige restauranter, i byens bar, butikker og seværdigheder.

Korsbæk på Bakken er en del af en familieejet og -drevet virksomhed, der desuden ejer Cirkusrevyen, 9 kørende forlystelser, 3 spil samt 3 restaurationer i forlystelsesparken Dyrehavsbakken nord for København. Du kan læse mere på korsbaek-bakken.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (0-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Korsbæk på Bakken, Dyrehavsbakken, 2930 Klampenborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5999090

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet